Roskilde Dagblad skrev den 1.2.1905

"Ved Bladets Slutning [31. januar] telefoneres til os fra Kr. Hyllinge, at der ved Femtiden er opstaaet Ild i Hmd. Hans Pedersens Hus i Biltris, der er beliggende i Byens vestlige Side. Huset brænder, og Byen er i den stærke Nordveststorm alvorlig truet.

Branden kunde Kl. 6 ses her fra Roskilde, men Kl. 6½ var der intet at se, saa det tør vel haabes, at det er lykkedes at begrænse Ilden.

Kl. 7 telefoneres: Der [er] brændt 7 Huse. Ingen Gaarde. Man haaber at have begrænset Ilden." kan man læse i en artikel under rubrikken "Fra Omegne og Nabolav", Roskilde Dagblad, den 1.2.1905.

Branden i Biltris den 31.1.1905

Brandens forløb gennem 4-5 timer
Den 2. februar 1905 kunne man læse en beskrivelse af brandens udvikling i endnu en artikel i Roskilde Dagblad: "Man blev ved efterretningen igaar "Det brænder i Biltris" i høj Grad uhyggelig tilmode. Brand i en sammenbygget Landsby med sine straatækkede Bygninger har altid noget skrækslagent ved sig, men hvad vilde en Ildløs ikke sige i en Brandstorm, som det var netop paa det Tidspunkt, da der telefoneredes til os om Brandens Udbrud."

Ilden - den grådige fjende
"Man kan ogsaa lettere tænke end beskrive den Rædsel, som greb Beboerne i Biltris, da Ilden ved Halv-femtiden om Eftermiddagen udbrød i Hans Pedersens Hus, der ligger midt i Byen i dennes vestlige Del. Det blæste en Storm af Vest-Nordvest, som ikke gav Julestormen forrige Aar stort efter, og Vinden bar ind over Byen, hvor 5 Gaarde og en stor Del Huse ligger samlede. Hvad skulde dette blive til? Da Ilden først havde faaet fat, saa man Ildtungerne slikke fra Hjem til Hjem, indtil 7 Huse stod i Brand paa begge Sider af Bygaden."

Brandslukningsarbejdet
"Op til Hans Pedersens Hus laa Chr.-Ludvig Christensens Gaard, som i sin uhyggelige Nærhed til Brandstedet var stærkt truet. Kunde den ikke reddes, var der stor Fare for tre andre Gaarde i sydlig Retning, som laa i Flugt med den. Takket være den store energi, der fra Folkenes Side blev udviklet ved at dænge Vand, vaade Lagner og Klæder op paa Taget paa de mest udsatte Steder, en Ihærdighed, der dog næppe havde forslaaet, om ikke Sæby Sprøjte var arriveret saa hurtigt, som den kom, lykkedes det endelig at redde Gaarden. Sæby Sprøjte var den første paa Brandstedet, og saa snart man indsaa Faren, lagdes med stor Kraft alt Arbejdet ind paa at redde denne Gaard. Ofte saa det helt fortvivlet og haabløst ud, men Folk var energiske, og omsider kronedes deres store Anstrengelser med Held, og Gaarden var felst.

Imedens fortsatte den graadige Fjende sin skaanselsløse Fremgang fra Hjem til Hjem, indtil 7 Huse var lagt i Aske. Der var endda sikkert gaaet flere i Løbet, om ikke Hyllinge Sprøjte, der kom til Brandstedet næst efter Sæby, havde sat al Kraft ind paa at redde Tømrer Peder Larsens Hus, der laa næst efter de Huse, der var omspændt af Flammerne.

Nu gjaldt det om at sætte al Kraft ind paa at redde Tømrer Peder Larsens Hjem, som Ilden og Vinden bar paa. Og der blev sat Kraft ind derpaa. Behjærtede Mænd entrede Husets Tag. og dels ved Hjælp af vaade Klæder og dels ved heroppe fra at dirigere en Slange fra Hyllinge Sprøjte, sendte man Vandstraaler hid og did paa de mest udsatte Steder. Omsider kronedes Arbejdet med Held - og man var tildels Herre over Ilden, efter at denne havde raset med stor Voldsomhed i 4-5 Timer."

Syg og sengeliggende
"Tømrer Peder Larsen var syg og sengeliggende, men maatte op af sin Seng. Omtrent Kl. 9½ om Aftenen kunde han atter med nogenlunde Tryghed søge sit haardt tiltrængte Leje. Det har sikkert været i glad Taknemlighed, han har lagt sig til Ro efter den Forskrækkelse. Han ejer et smukt, stort Husmandshjem med 3 nyopførte Længer.

- -  Foruden de to nævnte var der mødt Sprøjter fra Rye, Lyndby, Egholm, Ferslev og Skibby, ialt 7, som alle havde fuldt op at gøre."

De ramte
"Foruden Hans Pedersens Hus brændte Lars Larsens, Jørgen Jørgensens, Peder Møllers, Peder Pedersens (yngre), Peder Pedersens (ældre) og afdøde Chr. Pedersens, der nu ejes af Hmd. Ludvig Sørensen, Gershøj Mark. Her boede Møllersvend Fr. Larsen med Familie og Arbejdsmand Chr. Andersen.

Hos Peder Pedersen, den yngre, boede Kbmd. Obel tilleje.

Der brændte saaledes ialt 7 Huse, og 9 Familier blev Husvilde.

De fem førstnævnte havde alle Jord til deres Huse og Besætningerne ved Hjemmet, men trods den rivende Hast, hvormed Ilden bredte sig, lykkedes det at redde alt Levende paa nogle Høns nær, hvorimod saa godt som alt Indboet blev et Rov for Luerne. Hos Hans Pedersen, hvor Ilden først opkom, fik man baade Heste og Køer ud i god Behold og redede endda ogsaa Vognene."

Efter branden
"De Husvilde Familier med deres mange Smaabørn maatte søge Ly, hvor det kunde træffe sig. En Del indlogeredes for Natten i Skolen og hos andre af Beboerne, og enkelte Familier, som havde Slægt i de nærmeste Byer, i Sæby og Krabbesholms Huse og flere Steder, tyede selvfølgelig dertil.

Hos Peder Pedersen var Konen syg og sengeliggende og maate bæres ud.

Med Hensyn til Brandassurancen, da havde de fleste, saa vidt os meddelt, assureret deres Ejendom i den alm. Brandforsikring for Landbygninger."

Brandens Årsag
"Endnu skal kun tilføjes, at denne forskrækkelige Brand, der kunde [være] blevet endnu mere omfattende og værre, var opkommet ved en Skorstensild. Der var nemlig gaaet Ild i Husejer Hans Pedersens Skorsten, og derfra den hele Ulykke, der blev saa skæbnesvanger for Byen." Kilde: Roskilde Dagblad, den 2.2.1905

Øjenvidneskildring
En anden artikel i Roskilde Dagblad s.d. fortæller, at købmand Obel i Biltris kl. 4½ om eftermiddagen kontaktede husmand Hans Petersens hus og fortalte, at der var ild i deres skorsten. Konen og børnene var alene hjemme - heriblandt et 11 dage gammelt barn. "Et Øjeblik efter slog Flammerne op af Skorstenen og antændte Taget. De kom i Hast ud, og Stedet nedbrændte til Grunden, uden at der blev reddet det mindste. Det mærkelige var, at Ilden ikke fulgte Hus efter Hus, saaledes at de nærmeste Huse ved Ildens Arnested først antændtes; men den sprang straks flere Huse over og antændte et Hus øst for Landevejen gennem Biltris. De mellemliggende Huse antændtes senere, og ved 5½ Tiden var det midterste Parti i Biltris By ét stort Flammehav. For Hmd. Lars Larsens Enke brændte Stuehuset, for Hmd. Christian Ludvigen Udhuset - - at sidstnævnte Mand fik reddet sit Stuehus, skyldtes alene han egen Energi; han fik ved et Par andre Mænds Hjælp fat i den i Biltris værende Haandsprøjte, og med denne dængede han Taget over og frelste sit Hus, uagtet at det brændte kun faa Alen derfra. Huset laa med Gavlen mod Vest, hvilket jo ogsaa havde sin Betydning for Redningen."

Nabohjælp
"At Hmd. Peter Larsens nyopførte Ejendom reddedes, skyldes i første Række Møllersvend Frederik Larsen, Biltris, der selv havde mistet al sin Ejendom ved Branden. Nævnte Møllersv. Frederik Larsen laa i over 1½ Time med et Straalerør oppe paa taget af den truede længe hos Peter Larsen og dængede Vand over Taget, saa han selv var vaad til skindet."

Købmandens varelager
"I den nordre udkant af Byen saa det en lang Tid farligt ud, nemlig saalænge det brændte i Købmandens Varelager. Hmd. Niels Larsens Hus og Gdr. Jens Peter Jensens Gaard var i lang Tid stærkt truet; men da Vinden holdt sig vesten og var saa stærk, at Gnisterne førtes langt bort, trak Faren for disse Bygninger over. Imidlertid blev der saa stærk Fare for Gdr. Lars Peter Kristiansens Gaard. Ferslev Sprøjte kørte op til Gaarden, og man fik dænget Taget saaledes over med Vand, at Gaarden reddedes, uagtet Ildgnisterne førtes der op imod, og Varmen til Tider var ret følelig.

Inde i Byen ligger et hus, tilhørende Ane Johansen; dette reddedes, uagtet en høstak brændte tæt ved Gaarden. Dette Hus' redning fik sin store betydning, da ellers en hel Del mere, derimellem et Par Gaarde, vilde være gaaet i Løbet.

Der var mødt sprøjter fra de omliggende Byer, og der arbejdes ivrigt af det store Mandskab; en generende Vandmangel gjorde til Tider Redningsarbejdet besværligt, tillige med den Standsning af Færdslen paa Landevejen, som Ilden foraarsagede; Vandvognene maatte køre uden om byen, da det var umuligt at komme igennem. I denne Forbindelse kan anføres, at Dagvognen fra Skibby maatte køre gennem Krabbesholm til Sæby.

Kreaturerne blev drevne ud Nord for Byen og kom i løbet af Natten, da Ildens Begrænsning var sikret, i Hus. For de Brandlidte sørgedes der paa alle Maader af Beboerne i Byen, ligesom der ogsaa i Aftenens Løb indløb Tilbud fra Forpagter Østrup, Krabbesholm, om Husly."

Følelige Tab
"Den anrettede Skade er temmelig betydelig; alle havde assureret, men da flere har assureret meget lavt, lider de jo følelige Tab. Købmand Obel havde et Par Timer før Branden faaet Varer hjem for en 600 Kr., som derved omtrent er gaaet tabt. Grundet paa den rivende Hast, hvormed Ilden bredte sig, blev der næsten ikke Tid til at faa reddet noget: dertil kom, at man i Begyndelsen, da det kunne se ud til, at hele Byen vilde gaa, ikke vidste, hvor man skulde anbringe sine Sager. Skolestuen i Biltris er idag, Onsdag, fyldt med reddede Sager.

Som omtalt opstod Ilden ved Skorstensild. Hans Petersens Kone, som vi talte med idag, er meget fortvivlet; men efter de hidtil fremkomne Oplysninger er hun jo ikke til at bebrejde noget.

Skaden ved Branden i Biltris anslaas til 25,000 Kr. Løsøret var forsikret dels i Holbæk og dels i Roskilde Amts Brandforsikring, Bygningerne i Landbygningernes almindelige Brandforsikring og Østifternes Brandforsikring.

I Eftermiddag afholdt Herredsfoged Kampmann Brandforhør paa Brandstedet. Det konstateredes, at Ilden var opstaaet som Skorstensild, men hvorvidt den først er opstaaet udenfor eller inde i Huset, lykkedes det ikke at faa oplyst. Forhørene fortsættes i Roskilde paa Lørdag."
Kilde: Roskilde Dagblad 2.2.1905.

Bøder
Nogle mænd, der ikke var mødt til ildebranden i Biltris, blev hver idømt 2 kr. i bøde til politikassen. Anden uforsigtig omgang med ild blev på samme tid takseret til 10 kr i bøde (for overtrædelse af brandpolitiloven ved f.eks. af have hængt tøj og papir for tæt ved kakkelovnen), eller det kunne koste 15 kr. i bøde for uforsigtig omgang med ild ved at have hængt en køkkenlampe så nær bræddeloftet i en hestestald, at varmen antændte loftsbrædderne.
Kilde: Roskilde Dagblad 15.3.1905.

Naar Hus og Indbo er brændt
Roskilde Dagblad, den 14.3.1905 bragte husmand Hans Pedersens varme tak for hjælpen:

"Paa egne og Families vegne vilde jeg gærne bringe en hjærtelig tak til alle dem, der ved den store Brand i Biltris ydede mig og mine saa stor og værdifuld Hjælp. Hver enkelt kan jeg ikke takke, men først og fremmest vil jeg bringe min bedste Tak til Gaardejer Chr. Christensen i Biltris, som var den første, der kom mig og mine Børn til Hjælp med Mad og Husly. Dernæst en Tak til Forpagter Bülow, som ogsaa af sig selv tilbød mig Hjælp, og i øvrigt en Tak til Sæby Sogns Beboere og til Hyllinge Kommune.    

Kun den, der har oplevet en sådan Katastrofe som Branden i Biltris, ved, hvor daarligt man er stillet, naar Hus og Indbo er brændt. Og naar dertil kommer, at man, som jeg, sidder med en stor Familie, er det først ret, man forstaar at vurdere den Hjælp, der ydes af opofrende Mennesker.

Derfor min hjerteligste Tak til Alle.
Husmand Hans Pedersen, Kr. Hyllinge".